Nervus Vagus

Hvis din fod lå på min briks, ville jeg med stor sandsynlighed lige tjekke din nervus vagus. Det er simpelthen en af mine yndlingszoner

Må jeg præsentere dig for din nervus vagus

Denne 10’ende hjernenerve har så stor indvirkning på din helbredstilstand, både fysisk og psykisk, at jeg næsten altid kan finde en god grund til at behandle netop denne zone. Nervus vagus er en lang nerve som kører fra hjernen og helt ned til maven. Undervejs forsyner den mange af kroppens organer med nervetråde. Langt de fleste af nervetrådene er sensoriske, så de sender informationer til hjernen omkring, hvordan kroppen har det. Det bliver nu nervus vagus’ fineste opgave at frisætte en lang række hormoner og neurotransmittere, som fx kan modvirke stress, angst, dårlig hukommelse, dårlig søvn og en masse andre af kroppens funktioner.

Kom du for eksempel og fortalte mig, at du var stresset, led lidt af angst eller altid var træt og uoplagt uanset hvor meget søvn du fik, så ville jeg ty til nervus vagus. Nervus vagus hjælper dig direkte til en bedre stresshåndtering, fordi den får kroppens øverste organer (fx hjertet og hjernen) til at slappe af, så kroppen ikke går i alarmberedskab, når den i virkeligheden burde slappe af.

En vagusnerve i balance kan også afhjælpe spændingshovedpine, for nogle af dens fibre har forbindelse til hjernehinden omkring lillehjernen.

Fordøjelsesproblemer kan opstå af mange forskellige ting. Men hvis vi hele tiden er stressede og overhører signalerne om, at vi skal på wc, så holder kroppen op med at gøre sig opmærksom på sig selv. Er dette tilfældet vil nervus vagus igen være et skønt sted at arbejde, fordi den sætter tarmene i gang med at arbejde, så vi kan komme af med det vi nu skal af med, om jeg så må sige.

Altså får nervus vagus hjerte og hjerne til at slappe af, imens den får fordøjelsen til at arbejde. Tarmene arbejder nemlig bedst i rolige omgivelser.

Sådan får du nervus vagus i balance

Lå du på min briks ville jeg selvfølgelig behandle din nervus vagus- zone, men svaret på alting her i livet ER ikke altid zoneterapi. Du kan sagtens gøre andre ting derhjemme.

  • Syng! Uanset hvor mange toner, det lykkedes dig at ramme, frigiver sang hormoner som sørger for at din krop bliver afslappet. Igennem afslapning styrker du din nervus vagus.

 

  • Meditation. Ved meditation kommer vi ned i det parasympatiske nervesystem og det giver nervus vagus optimale muligheder for at komme i balance.

 

  • Følg døgnets rytme. Gå i seng når det er mørkt og hold dig vågen om dagen. Når vi sidder op den halve nat og er helt svimle af træthed, når uret ringer om morgenen, sænker vi nervus vagus’ egen naturlige funktionsevne.

 

  • Fik jeg nævnt zoneterapi ?. På nedenstående billede kan du se hvor zonen løber. Prøv selv at masser den på din kæreste, dit barn eller dig selv. (oppefra og ned)

 

Etiket: , ,

Ud med rynkecreme og botox. Læs om kilden til evig ungdom her

Kender du de 5 tibetanere? Det er nogle meget simple yogaagtige øvelser, der siges at være kilden til evig ungdom. Ja ja du læste helt rigtigt og hold ud, der er selvfølgelig en fysiologisk forklaring og den kommer senere.

Ifølge den tibetanske legende kan ham eller hende, der dyrker de 5 tibetanere, holde sig evigt ung. Teorien er over 2000 år gammel og blev, som navnet siger, opdaget af de tibetanske munke. En britisk oberst havde hørt om, at munkene lå inde med kilden til evig ungdom, så han drog ud på en større rejse for at få adgang til det kloster i Himalaya, hvor de holdt til. Da han endelig fik adgang til munkenes kloster, var han meget forventningsfuld over den indsigt, han nu endelig skulle besidde. Han have forestillet sig, at han blot skulle drikke en bestemt drik eller smøre sig med en bestemt salve, så overrasket blev han, da munkene viste ham, at han skulle ned på alle fire og kravle. Munkene forklarede ham, at øvelserne stimulerer de 7 chakra da der, ifølge hinduistisk tænkning, er en særlig energistrømning, som mennesker har, 7 steder på kroppen.  Det sjove er, at der hvor de tibetanske munke mener, at der sidder energichakra, er de steder på kroppen, vi i den vestlige verden ved at de endokrine kirtler sidder. I øvrigt mener den vestlige medicinske verden, at ældningsprocessen reguleres af hormonsystemet som består af de 7 endokrine kirtler. Det er vores hormonsystem der bestemmer, hvornår vi skal være gråhårede, hvornår kvinder menstruerer, kommer i overgangsalderen osv. De to verdner ligger måske ikke så langt fra hinanden alligevel?

Det er lige netop det her jeg elsker mest – når vi opdager en fællesnævner mellem det østlige og det vestlige, det alternative og det konventionelle.

Når livet fra tid til anden kommer i vejen for os, og vi oplever sorg, modgang, eller andre negative følelser som gør os kede af det, sætter disse følelsesmæssige ting i sig i kroppen. De bevirker at vores energiflow ikke kan flyde uhæmmet rundt i kroppen, det skaber stagnationer og blokeringer i kroppen. Med tiden kan det give fysiske skavanker. Når vi laver de 5 tibetanere eller fx får zoneterapibehandling, stimulerer vi vores organer og endokrine kirtler, så vi får gennemstrøm til disse blokeringer og energien kan igen flyde frit, så vi kan holde os ”evigt unge ” ;).

 

Vi har 7 endokrine kirtler (altså kirtler der afgiver sekret/ hormoner)

  1. Pinealkirtlen
  2. Hypofysen
  3. Skjoldbruskkirtlen
  4. Pankrias (bugspytkirtlen)
  5. Thymus (brisselen)
  6. Kønsorganer
  7. Binyre

 

Kom i gang med tibetanerne.

Søg på de 5 tibetaner på youtube for at finde øvelserne. De er lette og kan laves af alle – du bestemmer jo selv dit tempo. Ifølge legenden skal du dagligt lave alle øvelser et ulige antal gange. I den første uge skal du kun lave dem 3 gange, ugen efter skal du lave dem 5 gange og sådan fortsætter du, ind til du er oppe på 21 gange som er max. Øvelsen virker udrensende, så man skal lige mærke efter, hvad kroppen er parat til.

Jeg har selv dyrket de 5 tibetanere i perioder. I de perioder har jeg haft det rigtig godt, mine stive løbeben er blevet mere smidige og mit sind fungerer bare bedre, fordi øvelserne giver en dejlig indre ro. Med tiden bliver det en lille smule tidskrævende, så det er noget, der skal prioriteres.  Om øvelserne ligefrem giver evig ungdom ved jeg ikke, men jeg ved at sundhed skal handle om at ha’ det godt, og det har jeg, når jeg dyrker de 5 tibetanere ????.

Etiket: , , , ,

Kålkællingens vegetardag

Vegetardag

I virkeligheden er jeg en hund efter et stykke lækkert rødt kød og et godt glas rødvin. Hvis man er en vegetarret, skal man virkelig gøre sig umage for at vinde mit hjerte. Dog fik jeg serveret en virkelig lækker tærte hos min veninde for snart længe siden. Denne tærte smager lidt af himmel og ligger klart på top 5 over ting, jeg virkelig elsker at spise!

Mange af de mennesker jeg ser i min klinik har problemer med fordøjelsen og hvis du er en af dem, så er det, at en kødfri dag eller to om ugen kan gøre underværker. Denne tærte smager af himmel, så selv om du ikke er helt solgt til det her med vegetardage, så lyt til en kødelsker. Denne tærte vil du elske.

Nu er det sådan med mig, at jeg er lidt af en snydepels. Derfor kommer her opskriften som jeg selv med tiden har udviklet, fordi den originale var for kompliceret og det orker jeg ikke. I alt beskedenhed vil jeg mene, at min opskrift er den bedste 😉.

 

Vidunderlige vegatærte

3 spsk. olivenolie eller kokosolie

2 løg

8 artiskokhjerter, fra dåse eller i olie

400 g. færdiglavet tærtemørdej (med mindre man er et overskudsmenneske som selv laver den)

En pose med babyspinat, resterne af et spidskål, blomkål eller hvad du nu ligger inden med. Det må gerne give 400 g når det hele er talt op.

6 æg

50 g. friskrevet parmesan

80 g. feta

Salt og peber

 

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 180 grader.

Varm olien i en wok og svits løgene under jævnlig omrøring til de bliver bløde. Tilsæt artiskokker sammen med en dl vand og skru ned for varmen.

Rul tærtedejen ud på tærtefadet og kom det i ovnen i 15 min. Med bagepapir over sig.

Kom spinaten i et dørslag og hæld kogende vand ud over, sørg for at pres så meget overskydende væske som muligt ud af spinaten. Derefter hakker du den groft.

Pisk æggene i en stor skål sammen med salt og peber. Kom dernæst spinaten i, og derefter artiskokkerne, løgene og fetaosten.

Hæld nu blandingen ned i tærten. Drys med parmasanosten og bag igen tærten i ovnen. Denne gang i 30 minutter.

Velbekomme, her har du smagen af himmel.

Etiket: , , ,

En kålkællings hemmelighed

Der er mange måder at leve sundt på. I virkeligheden skal vi jo bare finde ud af, hvad der ligger lige til højrebenet for os og så dyrke det en masse. Nogle er vilde med at squatte, andre er vilde med at juice og jeg er altså vild med kål. Jeg er med andre ord noget af en kålkælling.

Kål kan en helt masse, det er en superfood som indeholder mange fibre, hvilket hjælper os med at holde vægten, fordi kålen faktisk mætter os. Kål er fyldt med vitaminer som er med til at styrke vores eget immunforsvar og så forebygger kål forskellige former for kræft. What’s not to like? … Pruttelugten!

Desværre for kålen, får mange mennesker associationer til de dampede grøntsager fra vores barndomshjem. Sådan et dampet hvidkålshoved lugter altså lidt af prut. Åhh, hvor har jeg selv lavet mange scener for at slippe for at spise mine dampede grøntsager. Heldigvis er det sådan, at grøntsager som er kogt til ukendelighed (og som lugter af prut) ikke har super meget at byde på længere. Kålen skal behandles meget nænsomt, hvis man gerne vil bibeholde de gode vitaminer og fibre. Det betyder, at vi med fordel kan tilberede kål som en salat og så skulle jeg hilse og sige, at det glider meget lettere ned. For mit vedkommende har jeg fået en craving efter bestemte kålsalater. Jeg kan trænge til dem på samme måde som jeg trænger til chokolade i ny og næ. Nedenstående opskrift er på én af mine absolut yndlings kålopskrifter. Den kan holde sig flere dage i køleren, hvilket gør det mega let lige at snitte en salat en dag og så har man tilbehør til aftensmad og frokost de efterfølgende dage. Hvis du ikke er lige så stor fan af kål som jeg er, så prøv liige at give min opskrift en chance. Jeg VED du vil synes at den smager af himmel.

Kålkællingens himmelkålsalat

  • 1 pose grønkål (man kan købe dem snittet og skyldte i en pose. Fantastisk opfindelse)
  • Hvidkål
  • Kikærter ca. 200 gram
  • Pesto fra Løgismose (den røde er et hit herhjemme) ca. 2 spsk fulde
  • Fetaost

Det er meget enkelt. Grønkålen kommes i en stor margretheskål, her ligger den fint hakket og passer sig selv. Husk at find de store skåle frem, for det fylder altså godt. Imens river du et hvidkål på et rivejern, på den grove side. Riv, riv, riv så det bliver til små krummer. Op til grønkålen bagefter. Samme vej skal kikærterne (som er fyldt med protein og også giver en god mæthedsfornemmelse). Put lidt feta i, for det giver en cremet smag og til sidst kommer du så to spsk. rød pesto i som virkelig er prikken over i’et. Jeg lover dig at salaten ikke kun er sund, men også vil tilfredsstille dine smagsløg.

Velbekomme!

Etiket: , , ,

Hvordan melder man sig ud af den, løbeklub man ikke har meldt sig ind i?

Engang løb jeg 3 gange om ugen om morgenen, før jeg spiste morgenmad, fordi det ifølge en masse evidensbaserede undersøgelser viste, at det gav bedst på fedtforbrændingskontoen. Jeg købte et par virkelig dyre løbesko og en sports-BH, som også kostede det hvide ud af øjnene! Men efter et par måneder med denne ’sunde’ livsstil fik jeg ondt i knæene, og efter yderligere et par måneder hadede jeg simpelthen at løbe.

Hvordan tingene ændrede sig, ved jeg egentligt ikke? Denne stræben efter at være slank og rigtig stoppede bare. Jeg meldte mig på en eller anden måde ud af en uskreven klub som alle piger mellem 18 – 25 år i et eller andet omfang er medlem af, helt uden de selv har meldt sig ind.

I dag løber jeg af den ene årsag, at jeg synes det er sjovt og dejligt. Mine løbeture foregår sådan her:

Jeg løber præcis, som jeg har lyst til. Jeg løber derhen, hvor der er mest græs og flest træer, hvor langt det er, ved jeg ærlig talt ikke. Det sker ca. 2 – 3 gange om ugen, for så ofte har jeg lyst til at løbe. Jeg ifører mig et par herre løbebukser som jeg fandt billigt på udsalg en gang for 5 år siden i Lemvig. De er helt perfekte og husnøglerne kan med fordel ligge i gylpen (ej det er pjat)! Derudover har jeg en løbejakke på, som min mor fandt i en kurv med spotvarer i Netto en gang for omkring 8 år siden. Den er super god, for den vejer ingenting og der kommer stadig lidt ilt ud og ind, og så er jeg faktisk tilfreds. Mine løbesko har jeg selv købt. De er fra dengang, hvor jeg prøvede at passe ind i ”løbeklubben”. De var meget dyre og nu er der hul i, men de er mega gode, så jeg beholder dem ind til de selv en dag løber hjemmefra.

Jeg løber fra jeg kommer ud af hoveddøren. Jeg løber og løber så stærkt, at jeg kan høre vinden i ørene og til mine ben næsten falder over sig selv. Når jeg så næsten ikke kan få luft, stopper jeg og går lidt. Det kan jeg også godt lide, så kan jeg høre hjertet banke og jeg føler, at det er befriende at trække vejret helt ned i maven ved hver en vejrtrækning. Når jeg har fået pusten igen, løber jeg videre. Hvis jeg lige ser noget spændende, stopper jeg. Her for et par måneder siden havde søens gås fået små gæslinger. Dem måtte jeg lige studere, de er så søde når de vralter afsted med kæmpe fødder og pjuskede fjer. Hvis noget er ved at springe ud eller en syrenbusk dufter godt, så går jeg i det stykke, så jeg kan nyde duften. Sådan er det altså med mig, for mig ligger der en kæmpe glæde i at løbe, men mest fordi at det er rart at mærke kroppen og få lov til at opleve naturen. Jeg kunne sikkert opnå en masse vilde ting og melde mig til et maraton, hvis jeg bare lige fik lidt mere struktur på mine løbeture (og købte et par nye sko), men det interesserer mig ikke.

Og nu til mit spørgsmål.

Jeg er for nyligt flyttet ind til byen og her er der altså mange andre løbere end jeg. Jeg har kun boet her i 5 måneder, men I skulle bare lige vide, hvor mange kommentarer, jeg har fået, når jeg løber. Folk med matchende løbetøj og pulsur stopper op og fortæller mig, hvordan man skal løbe, de prøver at vise mig åndedrætsøvelser, nogen råber HAHA, når de overhaler mig. Er det ikke skørt? Jeg er jo slet ikke medlem af nogen løbeklub, (jeg tænker, at man i en løbeklub, har betalt folk for at fortælle en, hvordan man gør)? Jeg ser mit løb som mit frirum. Når jeg løber vil jeg bare gerne ruske min krop og sind, så jeg kan samle mig om mit arbejde, mine venner og kæreste. Så hvis du ser en kvinde, der ikke matcher i tøjet og som svinger for meget med armene eller holder for mange pauser eller løber for hurtigt eller stopper op og begynder at plukke blomster på sin løbetur, så lad hende være. Det er bare mig..

Etiket: , , ,

30 års opvågning

Jeg husker slet ikke, hvornår jeg stoppede med at lege med Barbie og Lego. Jeg husker heller ikke, hvordan eller hvornår jeg begyndte at interessere mig for drenge og byture. De overgange må have været naturlige og glidende. Men da jeg for nyligt fyldte 30 år, var det som at 3-tallet kom smaskende lige op i ansigtet på mig. Faktisk var det som om, at hele min krop på det kraftigste gjorde mig opmærksom på, hvor meget der var sket siden jeg fyldte 20.

Eksempelvis er det sådan her, at da jeg var 20 år, synes jeg at høje hæle var Guds gave til kvinden. Elegant svansede jeg rundt på skolen i høje støvletter og følte mig feminin, jeg gik virkelig mange kilometer på de stylter hver eneste dag! Men på min 30 års fødselsdag opdagede jeg at høje hæle jo i virkeligheden er noget, som fanden har skabt. Mine fusser hævede nemlig op til to store elefantfødder, så jeg var nødt til at skifte sko selv om aftenen stadig var ung! Det er ALDRIG sket før!

På min 20 års fødselsdag kan jeg huske, at min mor spurgte, hvordan det var at fylde 20 år. Jeg svarede, at jeg nok ville have lettere ved at fylde 30. Måske svarede jeg sådan, fordi mine forventninger til Fremtids-Maria var RIMELIG høje! Jeg regnede med, at jeg var færdiguddannet, havde hus, mand og børn, når jeg fyldte 30 år. Jeg havde sågar regnet med, at jeg havde forstået kommareglerne!! (Det mål har jeg simpelthen udskudt til jeg fylder 50, alt andet er altså urealistisk). Jeg havde slet ikke regnet med, at nogle ting tager lidt længere tid end forventet, fordi det er en lang proces og at vi egentligt ikke kan planlægge alting, fordi livet af og til slår nogle krumspring, som vi så må forholde os til. Man siger at man skal kysse mange frøer, før man finder prinsen. Nogen af os skal så liige kysse lidt flere tudser… øh jeg mener frøer, end andre.

Mit uddannelsesvalg blev truffet i samme periode, som jeg svansede rundt i de høje hæle og sundhed var cirka lige så moderne, som de der støvletter var. Dybere var valget på uddannelsen ikke. Først senere, efter jeg var uddannet, gik det op for mig, hvad uddannelsen egentligt indebærer og så måtte jeg selv skabe min egen dybde og mening med faget. Huset og børnene lader også vente på sig. Nogen dage kan jeg blive helt utålmodig, men på den anden side, så er der noget at glæde sig til. Godt at 20-årige Maria ikke kan se mig – hun havde nok været pænt skuffet! Og det er nok der hele humlen ligger. Det er nok det, der gjorde, at 20-årige Maria ikke var lige så lykkelig, som 30-årige Maria er. Hun havde så høje forventninger og blev altid så gal på sig selv, når hun ikke passede ind i den kasse, hun havde besluttet sig for at passe ind. 30-årige Maria har efterhånden fundet ud af, at hun egentligt aldrig passer ind i kasser. Hun har droppet at finde ud af, hvad der er moderne og hvad der hører sig til.

I forhold til bøger og musik foretrækker jeg det samme som en på 60 år. Men hvis der er noget, jeg glæder mig over, fx snevejr, en teaterforestilling eller en hyggelig sammenkomst, så opfører jeg mig som en 7-årig. Jeg kan slet ikke styre min begejstring. Måske var det netop dét, 20’erne gav mig. Erfaringen i, at man til hver en tid rummer flere aldre. Den svenske digter og Nobelpristager Tomas Tranströmer har engang sagt noget i retning af ”Man føler sig altid yngre, end man er. Indvendigt bærer jeg mine tidligere ansigter, som et træ har sine årringe. Det er summen af dem der er ’mig’. Spejlet ser kun mine nyeste ansigt, jeg kan mærke alle mine tidligere”.

Det er så rigtigt og fint.

Rugbrødsboller med chokoladenips

Jeg har fået en ny afhængighed, som startede en eftermiddag, hvor jeg var brødflov og gik en tur i Lagkagehuset. I længden kan afhængigheden godt blive en smule dyr – i hvert fald hvis man går efter den, hver gang lysten melder sig. Derfor gik jeg i søndags i køkkenet for at se, om Lagkagehuset kan noget, jeg ikke kan. Svaret er nej

…I hvert fald ikke så længe vi taler om de her møglækre rugbrødsboller med chokolade i, som Lagkagehuset laver. Har du smagt dem? Hvis ikke, så lad være inden det ender i en afhængighed, for de smager virkelig af himmel. Bollerne er helt fantastiske, for de mætter super godt, samtidig med, at de er fyldt med chokoladestykker, som giver en dejlig sød smag, hvilket man tit har lyst til ca. kl. 15 om eftermiddagen til sin kaffe (i hvert fald hvis man er i mine sko).

Nå, men jeg gik altså i køkkenet for at se, om jeg kunne gennemskue Lagkagehusets hemmelighed på himmelsmag uden at bruge vilde ingredienser så som ’tjekkisk, økologisk, spelthvedemel med vaniljesmag’. For når ting bliver for specielle, så bliver det for kompliceret og omfattende for mig, og så ender jeg med at dropper jeg det (SÅ sjovt er det heller ikke at lave boller). Derfor er jeg helt vild med at lave ting, der tager 10 minutter og som jeg kender konsistensen af i forvejen.

Jeg sprang derfor i Netto og købte to ting. 200 g chokolade og en rugbrødsblanding.

Opskrift:

  • Rugbrødsblanding 1 kg.
  • Dine yndlingskerner/-frø. Jeg brugte sesamfrø og græskarkerner
  • Din yndlingschokolade 200 g. (måske lidt mere ?)
  • Vand ca. 8 dl

Fremgangsmåde:

  • Rugbrødsblandingen hældes i en skål sammen med vand og tørgæren (som hører med rugbrødsblandingen).
  • Mix vand og rugbrødsblanding med en håndmixer i 5 minutter. Dejen er lidt våd bagefter, det er helt okay.
  • Hak chokoladen og hæld den i dejen.
  • Form bollerne med en ske og vend dem i kerneblandingen.
  • Put dem på en bageplade og lad dem hæve i en time
  • Så skal bollerne ellers i ovnen på 200 g i 30 min.

Jeg lover, at de smager lige så godt, som de ser ud. Velbekomme.

Etiket: , , , ,

Madmodige børn

Kræsenhed

Af alle de mennesker jeg har mødt i en konsultationssammenhæng, har jeg endnu ikke mødt et menneske, hvis spiseproblem handler om mad. Det handler altid om noget andet. Sådan er det også, når det drejer sig om børn, der ikke mærker sult og mæthed, eller som er kræsne og kun vil spise få forskellige fødevarer. (Jeg kendte en gang en lille mand, som kun ville spise ting der starter med P, det var nu meget morsomt og bare rolig, det var kun en periode. Senere kunne han bedre lide ting der starter med S). Det er vigtigt at nævne, at børn og kræsenhed er meget normalt og det kommer og går i perioder. Nogen forskere mener, at det er en tendens som stammer helt fra urtiden, hvor barnet kunne risikere at spise giftige planter og derfor naturligt har opbygget en kræsenhed for at undgå at spise noget, der er farligt. Dog kan en almindelig skepsis over for mad i en periode gå hen og blive et generelt problem, som ikke går over, og det er her det ikke er særlig rart, hverken for forældre eller for børnene. Jeg har prøvet at samle nogle af de problematikker, jeg har set i klinikken.

Mad er magt

Det er de voksne, som bestemmer om mindstemenneskerne skal have jakke på når det er koldt, eller hvornår man skal i seng, men de kan ikke tvinge barnet til at spise mad. Forældre kan ikke tvinge barnet til at sluge den mad, der bliver serveret. Det kan være frustrerende for de voksne, men det kan være en måde for barnet at fortælle, at der er noget i vejen, selv om de måske ikke har sprog til at sætte sig ned og forklare, hvad der helt præcist er galt. Et andet ben i dét med mad er, at appetit ikke bare kommer af, at maven er tom og har brug for næring. For at vi skal have lyst til at spise, er der en lang række faktorer, som skal være på plads. Tænk selv tilbage på, hvordan din appetit var den gang du var nyforelsket (vi var nogen der tabte os 5 kg), hvordan var din appetit, da du skulle til eksamen (hmm.. der var vi nogen som tog de 5 kg på igen). Hvordan har du det med at spise sammen med mennesker, du ikke føler dig tryg ved og hvor meget spiser du egentligt på første date? Vores appetit er med andre ord også styret af vores følelser, sociale omgivelser og selvfølgelig kroppens behov for næring. Pointen er, at vi altid skal se rundt om spiseproblemet. Hvad kan gøre, at barnet ikke vil spise, aldrig føler sig sulten, eller kun vil spise ting med P?

 Børn med maveproblemer

Hvis barnet ofte lider af ondt i maven, forstoppelse eller diarré, så er det ikke så underligt, at barnet føler madlede og ikke vil spise. Det er altid vigtigt at få styr på, om maveproblemerne kommer af noget fysisk eller noget psykisk. Nogen gange beskriver børn ’ked af det hed’ som ondt i maven. Handler fordøjelsesproblemet om et decideret mave-tarmproblem, er det en proces, hvor man må afprøve forskellige fødevarer af, for at se om det er noget barnet spiser, som forårsager mavesmerterne. Det er selvfølgelig vigtigt at involvere en læge i processen. Uanset om der er tale om årsag A eller B, skal snakken om maden helst ikke have for meget opmærksomhed. For meget snak om hvor meget eller hvor lidt barnet spiser, kan give lidt præstationsangst. Zoneterapi er fantastisk til mavesmerter og fordøjelsesproblemer. Derudover ville jeg altid anbefale mælkesyrebakterier, som skaber balance i fordøjelsen igen.

 Sondebørn

Generelt er det enormt vigtigt, at vi alle sammen lærer at mærke kroppens egne signaler for sult og mæthed at kende. Hvis vi over tid ikke lytter efter denne fornemmelse, mister vi den nemlig igen. Desværre kan en af konsekvenserne ved at være for tidligt født være, at man får sonde i starten. Det er jo som sådan fantastisk, at der er den mulighed, men det kan godt ødelægge barnets naturlige sult- og mæthedsbalance lidt, så den senere skal tillæres. Det bliver den kun på en måde, og det er ved at barnet selv opdager sult og mæthed og selv begynder at vise interesse for mad. Her bliver det vigtigt, at det ikke er mor og far, der altid skal minde om at spise, men at mindstemennesket selv lærer at genvinde evnen. Det kan være angstprovokerende, for det vil jo betyde at der er en overgangsperiode hvor barnet muligvis taber sig lidt, fordi det ikke vil spise. Forældrene kan selvfølgelig hjælpe lidt på vej ved at tale om, at lyde fra maven kommer, når maven gerne vil have lidt mad.

At få sig selv i hoved

Børn gør det de ser og for at blive madmodige, er de nødt til at have gode læremestre. Hvis mor piller alle tomaterne fra salaten eller laver kvalmelyde ved lugten af fisk, så er der stor chance for, at barnet heller ikke kan lide fisk og tomat. I det hele taget lurer børn hurtigt deres mors og fars tilgang til tingene af, og det smitter både på godt og ondt. Det kan eksempelvis betale sig, at lade barnet sidde med til bords længe før det kan spise selv. Barnet får nemlig super meget ud af at observere, hvordan et måltid forgår, lugte til maden og observere mor og far spise. 

Nyrerne – Organet med livskraft

Ifølge traditionel kinesisk medicin hører der en følelse til hvert organ. Det vil altså sige, at hvis folk siger, at de lider af angst, så sidder jeg som zoneterapeut og tænker på, hvilket organ, som kan nedtone angst. Her er lidt tankespind og et par fine oplevelser, jeg har haft, når jeg har behandlet et af mine yndlingsorganer, nemlig nyrerne.

Livskraften sidder i nyrerne  

Når børn lærer at gå, tror jeg mere, det er viljen, som bærer dem, end deres ben. Den motoriske evne er ikke helt på plads, alligevel stikker de maven frem (hvor solar plexus/ viljen sidder) og en, to, tre går de frem af i vraltegang. Børn styres af deres vilje og af deres nysgerrighed på livet. Det er det, der bringer dem frem i verden og skaber interesse og udvikling hos dem. Min oplevelse er, at det netop er denne nysgerrighed og vilje, som daler, når vi en dag skal herfra.

Jeg har tidligere arbejdet på plejehjem og ofte har jeg siddet på en stol i et værelse og talt med mennesker, der snart skulle dø. Særligt husker jeg en vidunderlig kvinde, som fortalte mig om sit liv. Det bedste, der var sket hende, var hendes børn. Hun lyste helt op, imens hun fortalte, hvor sjovt det havde været at være mor til nogen små størrelser. Senere havde hende og manden haft mange gode rejser sammen. Højdepunktet var nu, at de en gang om ugen havde spillet bridge med deres venner. Nu havde lægen sagt, at der ikke var længe igen. Han sagde, at det var cancer og hun sagde, at havde hun fået det at vide for nogle år siden, var hun blevet meget bange og ulykkelig! Det var hun ikke nu, for der var ikke mere i livet, hun var nysgerrig på at finde ud af. Hun elskede sin familie, men hun var træt og hun havde absolut set lidt af hvert. ’Det er ikke sjovt at være her, når der ikke er nogen at spille bridge med’ sagde hun en gang og grinede.

Ifølge gammel kinesisk sygdomslære, sidder al livskraften i vores nyrer. Det sjove er, at under fødderne sidder zonen for nyrerne det samme sted, som vores solar plexus sidder. Solar plexus kan vi tit godt mærke, hvis vi bliver vrede, kede af det eller meget glade. Så føles det, som om vi har sommerfugle eller bobler højt oppe i maven. Lige der hvor al vores vilje, vores personlighed og ego sidder. Jeg har både givet en del ældre og en del børn zoneterapi og min erfaring er, at børn slapper helt af, når man stimulerer deres zone for nyrerne. Selv de mest urolige børn kan man få i ro ved at arbejde på denne zone. Men når jeg har givet ældre mennesker zoneterapi, sker der næsten det omvendte. Det er, som om de liver lidt mere op og får lidt mere overskud efter behandlingen.

Yndlingszonen

Nyrezonen er en spændende zone, som jeg faktisk bruger ved hver behandling. Den hæmmer angst og giver livsenergi. En gang behandlede jeg en kvinde, der led af angst. Da hun kom, rystede hun af nattens grimme mareridt, hun følte næsten, at hun ikke kunne få luft. Alligevel var hun modig nok til at lægge sig på briksen. Som det første holdt jeg på hendes nyrezone, og det virkede øjeblikkeligt. Hun tog en dyb indånding og faldt til ro.

På nedenstående billede kan du se, hvor nyrezonen sidder. Punktet sidder stadig det samme sted, selv om foden er lidt større og det sidder på begge fødder. Stimulér punktet 1- 3 minutter. Først med lidt massage, så du får kontakt til punktet, derefter skal du blot holde på punktet. Gerne begge fødder på en gang.

Nyrezonen:

  • Modvirker angst
  • Giver livsenergi
  • Giver ro
  • Balancerer nyreorganet
  • Er godt mod urinvejsinfektioner

Sensitive børn og deres spisevaner

I de seneste år er der er et nyt begreb, som er blomstret op, nemlig særligt sensitive. Det er en betegnelse, man bruger til at beskrive mennesker, som har et meget sensitivt sanseapparat. Nogle kan få kvalme af lugte og kan nærmest smage samtlige krydderier i en gryderet. Nogle er meget sensitive over for lyde og bliver irriterede, når bestikket bliver kastet ned i skuffen, fordi det larmer! Og så er der dem, der har en vis evne til at mærke stemninger i et rum og mellem folk. Er du også en af dem, der ikke kan klare at have mærker i tøjet eller får kuldegysninger, når du rører ved avispapir? Så velkommen i klubben ?

Det siges at 15 – 20 % af os er særlig sensitive. Man kan selvfølgelig være det i større eller mindre grad, ung som gammel. Det er jo absolut ikke en sygdom, men det kan være en hjælp at vide lidt om det, så man ikke går og føler sig som en kloning af Maude fra Matador eller tror, at ens barn er det. ’Tag dig sammen’-sætningen er sjældent billetten til udvikling hos en sensitiv. Derfor er det en god ide at sætte sig ind i sagerne

Børn

Der findes selvfølgelig også særligt sensitive børn. De kan fra fødslen være meget urolige, de græder en del og er svære at trøste. Det er svært som forældre at gætte deres rytme, for de sover meget let og helst ikke og de reagerer meget kraftigt, når de er sultne eller trætte. De er lysfølsomme og laver en scene hvis tøjet kradser, strammer, er for varmt eller koldt. Til gengæld laver det sensitive barn sjældent mudderkager, for de er ikke glade for snavsede eller fedtede hænder.

Sensitive børn kan bedst lide mad, de kender. De er ikke glade for at smage nyt og derfor kan de godt opfattes som kræsne børn, hvilket jeg ikke synes er beskrivende nok. I virkeligheden handler det om, at de smager og lugter meget stærkt, så det at kaste sig ud i at smage ny mad kan godt være lidt for spændende. Har du prøvet at drikke en kop kaffe og opdage, at den er kold? Eller drikke et glas juice og opdage, at det er sodavand? Man bliver så overrasket og ikke på den gode måde. Når man er lille og alting er første gang, kan sådan nogle oplevelser godt virke meget stærke og afskrækkende.

I nogle undersøgelser er det påvist, at der er tale om en medfødt disposition for at få spiseproblemer, når man er særligt sensitiv. Her handler det ikke kun om sensitive smagsløg, men også om barnets evne til at fornemme stemninger. Vores følelsesliv påvirker vores appetit, og hvis barnet man mærke, at der er dårlig stemning mellem mor og far, eller barnet skal spise et nyt sted, så kan det godt blive svært at lukke alting ude og koncentrere sig om maden. Det er vigtigt at forstå, at kræsenhed hos sensitive er helt normalt. Det skal nok gå over igen med tålmodighed og tid. Her er et par gode råd, imens det står på

Gode tips ved måltiderne:

  • Sørg for vante omgivelser. Sid det samme sted som I plejer, spis på det samme tidspunkt. Ro og rytme giver tryghed.
  • Deltag i madlavningen. Hvis barnet er med til at lave mad, kan det få lov til at dufte og føle på fødevarerne uden at føle sig presset til at smage. Det giver tryghed at kunne genkende fødevarerne.
  • Leg med maden. At få lov at lege og undersøge maden giver tryghed hos barnet.
  • Nysgerrighed. Børn drives i høj grad af deres nysgerrighed, så grib den når den dukker op. Fx når barnet viser interesse i at smage på nye ting.
  • En god stemning ved bordet fremmer appetitten hos det sensitive barn 

Top