Referencer

Her kan du læse udtagelser fra mine tidligere kunder

 

Mor til baby på 8 måneder.

Jeg var hos Maria med min 8 mdr. gamle søn, som siden en operation da han var 8 uger gammel, har haft svært ved at sove.

Maria er ikke kun professionel og dygtig fagligt, men også utrolig varm og rar som person. Hun formår at skabe en tryghed med det samme og man er ikke i tvivl om at hun nyder og elsker det hun laver. Min søn var slet ikke utryg, tværtimod var han rolig og smilende, mens Maria behandlede ham. 

Allerede efter den ene behandling, kunne vi mærke en forskel. Jeg kan varmt anbefale Maria.

Vi vil helt klart besøge Maria igen, hvis lillebror skulle få behov for det når han er kommet til verden.



Mor til baby på 3 måneder.

Jeg skulle finde en zoneterapeut da min datter på knap 3 måneder havde haft svært med at komme af med afføringen, vi havde prøvet diverse afføringsmidler dog uden tilfredsstillende resultat. Hos Maria blev jeg mødt med smil, varme og ro. Som klient hos Maria, følte jeg med det samme en varm modtagelse og høj professionalisme. Maria er super god til børn, hun tager sig i den grad tid til at lære min datter og hendes behov at kende og hendes behandlinger er målrettet mod min datters behov og de udfordringer hun havde. Min datter fik 2 behandlinger som hun virkelig nød, og efter besøget hos Maria er der virkelig gjort fremskridt.  Maria får mine varmeste anbefalinger.

 

Pernille Larsen

Jeg er en overvægtig kvinde på 37 år og har været igennem en del pga. min sygdom. Jeg har været hos kostvejledere før, og forventede den samme indfaldsvinkel, som alle disse tidligere kostvejledere har haft. ’Du er hvad du spiser, du gør det forkert’ uden indsigt i hvor svært det er at tabe sig, når man er syg, har lavt selvværd og en meget lille økonomi. Men intet af dette, blev jeg mødt med hos Maria. Jeg blev mødt med en enorm åben og anerkendende tilgang, til den jeg var. Rent fagligt blev jeg mødt med en lyttende, analyserende og meget praktisk tilgang til min kost. Hurtigt blev det klarlagt, at jeg ikke skulle på kur men skulle have reguleret mit blodsukker igennem min kost. Maria gav mig en åben kostplan indenfor min økonomiske grænse. Ydermere regulerede vi min kostplan, som forløbet gik fremad. Udover selve kostomlægningen, snakkede vi en del om hvorfor man spiser som man gør, hvilket gjorde mig meget bevidst om vaner og mønstre.  Samtalerne hjalp mig virkelig til at se på, hvordan jeg psykisk bruger maden i forhold til belønning og straf af mig selv. Alt i alt har jeg efter min tid hos Maria tabt mig, fået et bedre forhold til mad og er blevet gladere for mig selv.

 

Mor til baby på 5 uger

Vores lille pige på fem uger har døjet med mavekneb, så vi fik fat i dygtige Maria! Efter bare én behandling kunne vi se effekt ved en ble med masser af afføring og en baby der sov tungt uden at vride sig hele den efterfølgende dag 🙂 Maria er et skønt, varmt og roligt menneske, der sætter stor ære i at forstå det menneske, hun sidder over for! Hun går meget op i kvalitet og god behandling hver gang.

 

Mor til spædbarn

Kan varmt anbefale Maria! Hun er rolig, professionel og imødekommende. Vi havde glæde af fodterapi hos Maria da vores yngste var plaget af mave problemer som spæd. Disse smerter gav udslag i utrolig meget gråd som ophørte efter tre behandlinger samt d-dråber med probiotikum som Maria vejledte os i at købe.

 

Line Olsen

I går fik jeg zoneterapi af Maria, da jeg var fuldstændig udkørt, både fysisk og mentalt, efter, at vi har ligget syge på skift herhjemme de sidste 6 uger.
Dét var lige, hvad der skulle til. Min hovedpine, kvalme og træthed forsvandt med det samme efter behandlingen. Og i timerne efter behandlingen kunne jeg mærke glæden over, at overskuddet kom igen.

Det er tilmed vigtigt at nævne, at Marias rolige væsen og behagelige selskab er en stor del af gevinsten ved hendes behandling. Hende kan man godt blive lidt afhængig af.

 

Mathilde Trobeck

Maria er ikke kun dygtig og rar at tale med, men også fuld af god energi! Jeg kan kun anbefale hende!