Rugbrødsboller med chokoladenips

Jeg har fået en ny afhængighed, som startede en eftermiddag, hvor jeg var brødflov og gik en tur i Lagkagehuset. I længden kan afhængigheden godt blive en smule dyr – i hvert fald hvis man går efter den, hver gang lysten melder sig. Derfor gik jeg i søndags i køkkenet for at se, om Lagkagehuset kan noget, jeg ikke kan. Svaret er nej

…I hvert fald ikke så længe vi taler om de her møglækre rugbrødsboller med chokolade i, som Lagkagehuset laver. Har du smagt dem? Hvis ikke, så lad være inden det ender i en afhængighed, for de smager virkelig af himmel. Bollerne er helt fantastiske, for de mætter super godt, samtidig med, at de er fyldt med chokoladestykker, som giver en dejlig sød smag, hvilket man tit har lyst til ca. kl. 15 om eftermiddagen til sin kaffe (i hvert fald hvis man er i mine sko).

Nå, men jeg gik altså i køkkenet for at se, om jeg kunne gennemskue Lagkagehusets hemmelighed på himmelsmag uden at bruge vilde ingredienser så som ’tjekkisk, økologisk, spelthvedemel med vaniljesmag’. For når ting bliver for specielle, så bliver det for kompliceret og omfattende for mig, og så ender jeg med at dropper jeg det (SÅ sjovt er det heller ikke at lave boller). Derfor er jeg helt vild med at lave ting, der tager 10 minutter og som jeg kender konsistensen af i forvejen.

Jeg sprang derfor i Netto og købte to ting. 200 g chokolade og en rugbrødsblanding.

Opskrift:

  • Rugbrødsblanding 1 kg.
  • Dine yndlingskerner/-frø. Jeg brugte sesamfrø og græskarkerner
  • Din yndlingschokolade 200 g. (måske lidt mere 😊)
  • Vand ca. 8 dl

Fremgangsmåde:

  • Rugbrødsblandingen hældes i en skål sammen med vand og tørgæren (som hører med rugbrødsblandingen).
  • Mix vand og rugbrødsblanding med en håndmixer i 5 minutter. Dejen er lidt våd bagefter, det er helt okay.
  • Hak chokoladen og hæld den i dejen.
  • Form bollerne med en ske og vend dem i kerneblandingen.
  • Put dem på en bageplade og lad dem hæve i en time
  • Så skal bollerne ellers i ovnen på 200 g i 30 min.

Jeg lover, at de smager lige så godt, som de ser ud. Velbekomme.

Udgivet i Kost, Sundhed Etiket: , , , ,

Madmodige børn

Kræsenhed

Af alle de mennesker jeg har mødt i en konsultationssammenhæng, har jeg endnu ikke mødt et menneske, hvis spiseproblem handler om mad. Det handler altid om noget andet. Sådan er det også, når det drejer sig om børn, der ikke mærker sult og mæthed, eller som er kræsne og kun vil spise få forskellige fødevarer. (Jeg kendte en gang en lille mand, som kun ville spise ting der starter med P, det var nu meget morsomt og bare rolig, det var kun en periode. Senere kunne han bedre lide ting der starter med S). Det er vigtigt at nævne, at børn og kræsenhed er meget normalt og det kommer og går i perioder. Nogen forskere mener, at det er en tendens som stammer helt fra urtiden, hvor barnet kunne risikere at spise giftige planter og derfor naturligt har opbygget en kræsenhed for at undgå at spise noget, der er farligt. Dog kan en almindelig skepsis over for mad i en periode gå hen og blive et generelt problem, som ikke går over, og det er her det ikke er særlig rart, hverken for forældre eller for børnene. Jeg har prøvet at samle nogle af de problematikker, jeg har set i klinikken.

Mad er magt

Det er de voksne, som bestemmer om mindstemenneskerne skal have jakke på når det er koldt, eller hvornår man skal i seng, men de kan ikke tvinge barnet til at spise mad. Forældre kan ikke tvinge barnet til at sluge den mad, der bliver serveret. Det kan være frustrerende for de voksne, men det kan være en måde for barnet at fortælle, at der er noget i vejen, selv om de måske ikke har sprog til at sætte sig ned og forklare, hvad der helt præcist er galt. Et andet ben i dét med mad er, at appetit ikke bare kommer af, at maven er tom og har brug for næring. For at vi skal have lyst til at spise, er der en lang række faktorer, som skal være på plads. Tænk selv tilbage på, hvordan din appetit var den gang du var nyforelsket (vi var nogen der tabte os 5 kg), hvordan var din appetit, da du skulle til eksamen (hmm.. der var vi nogen som tog de 5 kg på igen). Hvordan har du det med at spise sammen med mennesker, du ikke føler dig tryg ved og hvor meget spiser du egentligt på første date? Vores appetit er med andre ord også styret af vores følelser, sociale omgivelser og selvfølgelig kroppens behov for næring. Pointen er, at vi altid skal se rundt om spiseproblemet. Hvad kan gøre, at barnet ikke vil spise, aldrig føler sig sulten, eller kun vil spise ting med P?

 Børn med maveproblemer

Hvis barnet ofte lider af ondt i maven, forstoppelse eller diarré, så er det ikke så underligt, at barnet føler madlede og ikke vil spise. Det er altid vigtigt at få styr på, om maveproblemerne kommer af noget fysisk eller noget psykisk. Nogen gange beskriver børn ’ked af det hed’ som ondt i maven. Handler fordøjelsesproblemet om et decideret mave-tarmproblem, er det en proces, hvor man må afprøve forskellige fødevarer af, for at se om det er noget barnet spiser, som forårsager mavesmerterne. Det er selvfølgelig vigtigt at involvere en læge i processen. Uanset om der er tale om årsag A eller B, skal snakken om maden helst ikke have for meget opmærksomhed. For meget snak om hvor meget eller hvor lidt barnet spiser, kan give lidt præstationsangst. Zoneterapi er fantastisk til mavesmerter og fordøjelsesproblemer. Derudover ville jeg altid anbefale mælkesyrebakterier, som skaber balance i fordøjelsen igen.

 Sondebørn

Generelt er det enormt vigtigt, at vi alle sammen lærer at mærke kroppens egne signaler for sult og mæthed at kende. Hvis vi over tid ikke lytter efter denne fornemmelse, mister vi den nemlig igen. Desværre kan en af konsekvenserne ved at være for tidligt født være, at man får sonde i starten. Det er jo som sådan fantastisk, at der er den mulighed, men det kan godt ødelægge barnets naturlige sult- og mæthedsbalance lidt, så den senere skal tillæres. Det bliver den kun på en måde, og det er ved at barnet selv opdager sult og mæthed og selv begynder at vise interesse for mad. Her bliver det vigtigt, at det ikke er mor og far, der altid skal minde om at spise, men at mindstemennesket selv lærer at genvinde evnen. Det kan være angstprovokerende, for det vil jo betyde at der er en overgangsperiode hvor barnet muligvis taber sig lidt, fordi det ikke vil spise. Forældrene kan selvfølgelig hjælpe lidt på vej ved at tale om, at lyde fra maven kommer, når maven gerne vil have lidt mad.

At få sig selv i hoved

Børn gør det de ser og for at blive madmodige, er de nødt til at have gode læremestre. Hvis mor piller alle tomaterne fra salaten eller laver kvalmelyde ved lugten af fisk, så er der stor chance for, at barnet heller ikke kan lide fisk og tomat. I det hele taget lurer børn hurtigt deres mors og fars tilgang til tingene af, og det smitter både på godt og ondt. Det kan eksempelvis betale sig, at lade barnet sidde med til bords længe før det kan spise selv. Barnet får nemlig super meget ud af at observere, hvordan et måltid forgår, lugte til maden og observere mor og far spise. 

Udgivet i Diverse

Nyrerne – Organet med livskraft

Ifølge traditionel kinesisk medicin hører der en følelse til hvert organ. Det vil altså sige, at hvis folk siger, at de lider af angst, så sidder jeg som zoneterapeut og tænker på, hvilket organ, som kan nedtone angst. Her er lidt tankespind og et par fine oplevelser, jeg har haft, når jeg har behandlet et af mine yndlingsorganer, nemlig nyrerne.

Livskraften sidder i nyrerne  

Når børn lærer at gå, tror jeg mere, det er viljen, som bærer dem, end deres ben. Den motoriske evne er ikke helt på plads, alligevel stikker de maven frem (hvor solar plexus/ viljen sidder) og en, to, tre går de frem af i vraltegang. Børn styres af deres vilje og af deres nysgerrighed på livet. Det er det, der bringer dem frem i verden og skaber interesse og udvikling hos dem. Min oplevelse er, at det netop er denne nysgerrighed og vilje, som daler, når vi en dag skal herfra.

Jeg har tidligere arbejdet på plejehjem og ofte har jeg siddet på en stol i et værelse og talt med mennesker, der snart skulle dø. Særligt husker jeg en vidunderlig kvinde, som fortalte mig om sit liv. Det bedste, der var sket hende, var hendes børn. Hun lyste helt op, imens hun fortalte, hvor sjovt det havde været at være mor til nogen små størrelser. Senere havde hende og manden haft mange gode rejser sammen. Højdepunktet var nu, at de en gang om ugen havde spillet bridge med deres venner. Nu havde lægen sagt, at der ikke var længe igen. Han sagde, at det var cancer og hun sagde, at havde hun fået det at vide for nogle år siden, var hun blevet meget bange og ulykkelig! Det var hun ikke nu, for der var ikke mere i livet, hun var nysgerrig på at finde ud af. Hun elskede sin familie, men hun var træt og hun havde absolut set lidt af hvert. ’Det er ikke sjovt at være her, når der ikke er nogen at spille bridge med’ sagde hun en gang og grinede.

Ifølge gammel kinesisk sygdomslære, sidder al livskraften i vores nyrer. Det sjove er, at under fødderne sidder zonen for nyrerne det samme sted, som vores solar plexus sidder. Solar plexus kan vi tit godt mærke, hvis vi bliver vrede, kede af det eller meget glade. Så føles det, som om vi har sommerfugle eller bobler højt oppe i maven. Lige der hvor al vores vilje, vores personlighed og ego sidder. Jeg har både givet en del ældre og en del børn zoneterapi og min erfaring er, at børn slapper helt af, når man stimulerer deres zone for nyrerne. Selv de mest urolige børn kan man få i ro ved at arbejde på denne zone. Men når jeg har givet ældre mennesker zoneterapi, sker der næsten det omvendte. Det er, som om de liver lidt mere op og får lidt mere overskud efter behandlingen.

Yndlingszonen

Nyrezonen er en spændende zone, som jeg faktisk bruger ved hver behandling. Den hæmmer angst og giver livsenergi. En gang behandlede jeg en kvinde, der led af angst. Da hun kom, rystede hun af nattens grimme mareridt, hun følte næsten, at hun ikke kunne få luft. Alligevel var hun modig nok til at lægge sig på briksen. Som det første holdt jeg på hendes nyrezone, og det virkede øjeblikkeligt. Hun tog en dyb indånding og faldt til ro.

På nedenstående billede kan du se, hvor nyrezonen sidder. Punktet sidder stadig det samme sted, selv om foden er lidt større og det sidder på begge fødder. Stimulér punktet 1- 3 minutter. Først med lidt massage, så du får kontakt til punktet, derefter skal du blot holde på punktet. Gerne begge fødder på en gang.

Nyrezonen:

  • Modvirker angst
  • Giver livsenergi
  • Giver ro
  • Balancerer nyreorganet
  • Er godt mod urinvejsinfektioner

Udgivet i Sundhed, Zoneterapi

Sensitive børn og deres spisevaner

I de seneste år er der er et nyt begreb, som er blomstret op, nemlig særligt sensitive. Det er en betegnelse, man bruger til at beskrive mennesker, som har et meget sensitivt sanseapparat. Nogle kan få kvalme af lugte og kan nærmest smage samtlige krydderier i en gryderet. Nogle er meget sensitive over for lyde og bliver irriterede, når bestikket bliver kastet ned i skuffen, fordi det larmer! Og så er der dem, der har en vis evne til at mærke stemninger i et rum og mellem folk. Er du også en af dem, der ikke kan klare at have mærker i tøjet eller får kuldegysninger, når du rører ved avispapir? Så velkommen i klubben ?

Det siges at 15 – 20 % af os er særlig sensitive. Man kan selvfølgelig være det i større eller mindre grad, ung som gammel. Det er jo absolut ikke en sygdom, men det kan være en hjælp at vide lidt om det, så man ikke går og føler sig som en kloning af Maude fra Matador eller tror, at ens barn er det. ’Tag dig sammen’-sætningen er sjældent billetten til udvikling hos en sensitiv. Derfor er det en god ide at sætte sig ind i sagerne

Børn

Der findes selvfølgelig også særligt sensitive børn. De kan fra fødslen være meget urolige, de græder en del og er svære at trøste. Det er svært som forældre at gætte deres rytme, for de sover meget let og helst ikke og de reagerer meget kraftigt, når de er sultne eller trætte. De er lysfølsomme og laver en scene hvis tøjet kradser, strammer, er for varmt eller koldt. Til gengæld laver det sensitive barn sjældent mudderkager, for de er ikke glade for snavsede eller fedtede hænder.

Sensitive børn kan bedst lide mad, de kender. De er ikke glade for at smage nyt og derfor kan de godt opfattes som kræsne børn, hvilket jeg ikke synes er beskrivende nok. I virkeligheden handler det om, at de smager og lugter meget stærkt, så det at kaste sig ud i at smage ny mad kan godt være lidt for spændende. Har du prøvet at drikke en kop kaffe og opdage, at den er kold? Eller drikke et glas juice og opdage, at det er sodavand? Man bliver så overrasket og ikke på den gode måde. Når man er lille og alting er første gang, kan sådan nogle oplevelser godt virke meget stærke og afskrækkende.

I nogle undersøgelser er det påvist, at der er tale om en medfødt disposition for at få spiseproblemer, når man er særligt sensitiv. Her handler det ikke kun om sensitive smagsløg, men også om barnets evne til at fornemme stemninger. Vores følelsesliv påvirker vores appetit, og hvis barnet man mærke, at der er dårlig stemning mellem mor og far, eller barnet skal spise et nyt sted, så kan det godt blive svært at lukke alting ude og koncentrere sig om maden. Det er vigtigt at forstå, at kræsenhed hos sensitive er helt normalt. Det skal nok gå over igen med tålmodighed og tid. Her er et par gode råd, imens det står på

Gode tips ved måltiderne:

  • Sørg for vante omgivelser. Sid det samme sted som I plejer, spis på det samme tidspunkt. Ro og rytme giver tryghed.
  • Deltag i madlavningen. Hvis barnet er med til at lave mad, kan det få lov til at dufte og føle på fødevarerne uden at føle sig presset til at smage. Det giver tryghed at kunne genkende fødevarerne.
  • Leg med maden. At få lov at lege og undersøge maden giver tryghed hos barnet.
  • Nysgerrighed. Børn drives i høj grad af deres nysgerrighed, så grib den når den dukker op. Fx når barnet viser interesse i at smage på nye ting.
  • En god stemning ved bordet fremmer appetitten hos det sensitive barn 

Udgivet i Kost, Sundhed, Zoneterapi

8 sekunders reglen

En engelsk undersøgelse viser, at elever der læser til eksamen har større chance for at blive forkølede end de elever, der ikke har en eksamen hængende over hovedet. Er det ikke interessant?

For at vi skal blive forkølede skal der selvfølgelig være en forkølelsesvirus tilstede, men ud over det, handler det også meget om vores eget indre miljø. Når det er belastet fx med stress, hiver vi lettere alt muligt til os.

Den fysiologiske forklaring på det er, at vores krop arbejder hårdt under stress og udskiller mange forskellige stresshormoner. Vi kan mærke at hjertet banker hurtigere, når vi tænker på den eksamen, som venter lige om hjørnet. Måske skal vi også på toilettet hele tiden af samme grund. I virkeligheden kan vores hjerne ikke kende forskel på en tanke og på noget, der faktisk sker. Så i perioden hvor vi går og er nervøse, vil vores krop reagere som om at den er til eksamen hver gang vi tænker på den og mærker nervøsiteten komme snigende.

Tanker er ikke toldfrie

Faktisk viser eksperimentet også, at tanker ikke er toldfrie. Hvis vi ellers antager at eleverne som skal til eksamen, ikke har været på virkelig hård druk eller været udsat for andre vilde ting, som kan belaste deres immunforsvar, må vi konkludere, at det er tanken om noget i fremtiden, som slet ikke er relevant lige nu og her, der skaber stress. Stress tilstanden  nedsætter immunforsvaret som gør det letter for en virus eller bakterie lov til at boltre sig i vores system.

Jeg hørte forleden, at en følelse kun varer 8 sekunder. Wauu… tænk hvis vi i de 8 sekunder bare kunne sætte os ned og acceptere at vi lige føler vrede, angst, nervøsitet eller andre følelser som vi helst gerne vil være foruden, og så slippe den igen og fortsætte med at nyde tilværelsen. Jeg ved ikke med dig, men det er altså ikke helt min virkelighed desværre. Jeg er god til at prøve at tænke de negative tanker til ende, hvilket jeg skulle hilse og sige ikke er muligt. Til gengæld tager det langt mere end 8 sekunder.

Gode tricks til dem der ikke er 8 sekunders mennesker endnu:  

Som det første tror jeg, at vi skal starte med at acceptere, at vi bare er mennesker som er fuld af alle mulige følelser. Angst og frygt er grundfølelser, som alle mennesker i en eller anden grad består af. Vi lever i en tid og verden, hvor vi ikke skal frygte sabeltigere eller drager. Derfor går vi i spåner over en eksamen.

Da hjernen ikke kan kende forskel på en tanke og på noget der sker i virkeligheden, har vi gode muligheder for at ’narre den’. Vi kan fx sætte god musik på, som går lige i glædesorganet på os, eller vi kan se en serie som får os til at glemme tid og sted. På den måde narrer vi hjernen til at tænke positivt og nedsætte produktionen af stresshormoner.

Skulle man være et sensitivt væsen, kan man sikkert mærke, at i de perioder, hvor man er mest presset, vil man være meget påvirkelig over for alkohol, kaffe og usund mad. I sådan nogen perioder er det en god ide at prøve at leve lidt sundt, evt. tage en multivitaminpille og lidt magnesium (hvis man mærker hjertebanken og uro i kroppen).

Det vigtigste overhovedet er nok det sociale. Det er så vigtigt at have en fortrolig, en der giver gode kram og en man kan ringe til, uden at føle at man står i livslang gæld. Dette siger jeg på baggrund af et andet eksperiment.

En lille rotte blev sat i samme bur med en gammel sur alfarotte. Det der skete var, at den lille rotte knoklede alt hvad den havde lært for at føle sig accepteret af den gamle rotte, men uden held. 28 minutter efter kunne man måle, at den lille rotte udskilte en masse stresshormoner. Det viser sig nemlig, at social stress er det værste. Det påvirker i den grad vores nervesystem. Hjernen vil have fysisk kontakt og øjenkontakt, før den kan føle ro. Tænk bare på, hvor meget det hjælper at få et kram når man er ked af det. Det får hele nervesystemet falde til ro. Kærlighed gør os alle lidt smukkere, også inden i.

Udgivet i Diverse Etiket: , , ,

Skål i kål og hold dit blodsukker stabilt.

For meget insulin i kroppen kan påvirke vores helbred negativt, det kan skabe inflammationer og være forløber for forskellige livsstilssygdomme. Derfor kan det være en god ide at arbejde på, at holde blodsukkeret stabilt. Et stabilt blodsukker kan også være med til at gøre vores humør mere stabilt.

Læs artiklen her og få en forståelse af hvordan flæskesvær kan være sundhedsfremmende.

Når vi har spist, vil sukkeret fra maden bevæge sig ud i blodet. Det er egentligt okay for kroppen har brug for sukker, men den har også brug for en flyttemand, der kan hjælpe det overskydende sukker ind i muskler, celler og leveren, så vores blodsukker ikke bliver himmel højt. Flyttemanden er insulinen som vi selv (undtagen diætetikkerne) producere i bugspytkirtlen. Hvis du sidder og tænker, jamen jeg spiser ikke særlig meget sukker, så er du måske blevet snydt? Kulhydrater er nemlig et andet ord for sukker, der er sukker i rugbrød og havregryn og alle de andre fødevare som vi antager for sunde fødevarer. Kulhydrater /sukker findes altså ikke kun i marsbar og hvidt toastbrød, det er over alt, det er bare opbygget af forskellige sukkerarter som gør fødevaren sund eller usund, og det er okay for kroppen har brug for det.

Kulhydrat er det eneste makronæringsstof der kan påvirke vores blodsukker, men typen af kulhydrater har meget at skulle have sagt. De langsomme kulhydrater som fx findes i grøntsager, rugbrød og andre fødevare med højt fiberindhold, påvirker ikke vores blodsukker og insulinniveau særlig meget, fordi sukkeret langsomt bliver udskilt under fordøjelsen. Den langsomme proces gør det let for Insulinet at følge med. Drikker vi derimod en halv liter sodavand flyver der i løbet af ingen tid 50 g sukker rundt i blodet og så får insulinen travlt med at flytte sukkeret rundt i celler og organer. Problemet opstår altså når vi spiser meget store mængder kulhydrat, for så bliver det svært for flyttemanden at presse sukkeret ind i fx en muskel og så må insulinen tilkalde flere flyttemænd. Lige pludselig er der enormt meget insulin i blodet, denne tilstand kaldes for hyperinsulin-æmi og betyder bare ”for meget insulin i blodet”. Tilstanden er i sig selv ikke særlig sund fordi organerne bliver så vant til insulinen at de bliver resistente over for den, altså gør de modstand mod den. Men hvad værre er, så er insulin et super vigtigt hormon som hver en celle og hvert organ i kroppen bør reagere på. Et højt insulinniveau kan medvirke til hovedpine, koncentrationsbesvær, træthed, sukkersyge, overvægt, væske i kroppen og nedsat fertilitet. Derfor er det super vigtigt at vi ikke har mere insulin i kroppen end hvad vi har brug for, og det kan vi jo heldigvis spise os til.

Insulinsænkende kost:

Nu er jeg altså ikke fan af at tælle kalorier, mad skal være en nydelse og regning er aldrig en nydelse for mig. Derfor vil jeg lære dig, hvordan du navigere rundt i spisekammeret helt uden et kalorieskema i hånden. Når man spiser insulinsænkende hedder det sig, at man spiser 33,3 % fedt, 33,3 % protein og 33,3 % kulhydrat ved hvert et måltid. Hvis du vil leve insulinsænkende, er der nogle ting du er nødt til at sætte dig ind i, så som hvilke energikilder de forskellige fødevaregrupper består af, når vi har lært det, er det faktisk bare at sørger for at alle tre dele er til stede ved hvert måltid. Det er selvfølgelig lidt vanskeligt for fx indeholder mælk både sukker, fedt og protein. Men kroppen tæller heller ikke kalorier så hvis vi bare gør noget overordnet, så er vi på rette vej og kan skabe gode resultater for os selv. Her følger et par huskeregler.

Kulhydrat: huskereglen er ’alt hvad der har groet’. Brød, ris, frugt, korn.

Protein: huskereglen er ’alt med øjne’. Alt der en gang har haft øjne, kød, fisk æg (fordi hønen havde øjne).

Fedt: Der findes delle fedt og cellefedt. Begge dele er med til at indulinsænke, noget er bare godt for cellerne og andet sætter sig på dellerne.

  •  Cellefedt: olivenolie, rapsolie, avocado, peanutbutter, nødder.
  • Dellefedt: Smør, bacon, føde.

Grøntsager er gratis! Vi må altid spise grøntsager til alle måltider! Helt uden at dele dem ind i noget.

Ved hvert måltid skal vi altså kigge på vores tallerken og se om der er lidt af det hele. Fx spiser man ikke bare et æble, for æbler har groet og høre altså til kulhydratsafdelingen. Æblet skal derfor suppleres med en lille håndfuld mandler eller lidt flæskesvær, for så opnår vi en sammensætning med alle tre makronæringsstoffer.

Som du nok kan regne ud gælder det om ikke at være fedtforskrækket, måske er det den første sunde livstilsændring du læser, hvor det er tilladt at spise flæskesvær, men fedt og protein har en virkelig god mættende effekt så du både holder dig mæt i flere timer og samtidig spare kosten dig for din sukkertrang sener på dagen fordi dit blodsukker er stabilt. Hvis du vil leve inulinsænkende, er der nogle ting du er nødt til at sætte dig ind i, så som hvilke energikilder de forskellige fødevaregrupper består af, det er ikke en livsstil der ligger lige til højrebenet selv at tænke sig til, men for mig personligt har det været det hele værd. Jeg lever på ingen måder striks efter KISS kost. Lige som resten af mit liv er mine spisevaner fyldt med up and down ture. Nogen gange spiser jeg efter helt efter bogen og andre gange gir jeg den gas enten med kaffe og kage eller med våde byture, det har jeg det fint med fordi Sundhed for mig også er velvære.

Hurtige fif til en insulinsænkede kost

  1. Spis proteinrig morgenmad. Det du spiser om morgen afspejler hvordan du spiser resten af dagen. Protein mætter. Spis skyr, rugbrød med ost og skinke, æg.
  2. Hold op med at være fedt forskrækket. Fedt mætter i længere tid af gangen og spare dig for sukkertrangen.
  3. Drik vand. Det dækker dit væskebehov og samtidig er det helt kaloriefrit. Indeholder jod, kalcium og magnesium.
  4. Køb ’spis dig rask’ eller ’spis dig gravid’ af Bjarne Stigby og Hanne Juul og få et større indblik i KISS kost.
  5. Skær ned på kulhydrater skru op for fedt og protein.
Udgivet i Kost Etiket: , , , , ,

Det skal komme fra hjertet af

Jeg plejer altid at sige, at sundhed er individuelt. Også selv om nogen får tics omkring øjnene, når jeg siger sådan. Men det er det altså. En kvinde på 20 år har nogle andre sundhedsmæssige behov end en kvinde på 75 år, for deres kroppe er meget forskellige.

For nogen er kål og rugbrød indbegrebet af sundhed, men for dem med irriteret tyktarm er det hverken særlig sundt eller behageligt at spise, da det bare giver oppustethed og luft i maven.

Vi hører, at det er vigtigt at spise 6 gange om dagen, men hvad så hvis vi har et arbejde, hvor det ikke er muligt for os, eller hvis vi er en af dem, der får kvalme ved tanken om  at skulle spise morgenmad?

Jeg ved ikke med dig, men min erfaring siger mig, at det er de ting, vi går ind til helhjertet, der lykkes for os. Derfor skal sundhed ikke handle om, hvad der er godt for det generelle menneske, men hvad det egentligt er vi selv ønsker os at få ud af et sundt liv. Hvis vi skal træne op til en sportskonkurrence, som vi gerne vil vinde, vil der helt sikkert ligge en stærk motivation for os, som kan få os til at stå tidligt op og træne om morgenen eller leve af tun i en længere periode. Derfor vil vi gøre det. Men for dem, der egentligt bare ønsker at passe på sig selv eller holde en stabil vægt, er vi nødt til at finde ud af noget, der kan holde i den lange ende. Det nytter ikke noget, at man starter i en løbeklub, hvis man hader at andre skal se en pruste og stønne. Så er det klart bedre at gå til dans, hvis det gør en mere lykkelig. Også selv om nogen undersøgelser måske viser, at vi forbrænder mere ved løb end ved dans.    

Hvad gør dig lykkelig er for mig at se et af de vigtigste spørgsmål at stille, når vi gerne vil livsstilsændre. For det der gør dig lykkelig, er det du får let ved at føre ud i livet. Og det er endda også det, der vil nære dig og få dig til at vokse personligt.

Hvis vi endelig skal tale om generelle sundhedsregler vil jeg liste 5 råd op, som måske lyder basale, men som mange har det med at glemme i en travl hverdag. Hvis disse 5 ting fungerer, vil jeg mene at du er ret godt kørende.  

Søvn: Søvn er ren magi. Der sker så mange gode ting, når vi sover. Dels får vi får bearbejdet vores følelsesmæssige oplevelser og dels har søvnen en helbredende, forebyggende og genopbyggende funktion på vores krop.

Vand: Hovedparten af vores kropsvægt består af vand. Vand fungerer vand som ’transportvej’ for kroppens affaldsstoffer. Den måde vi optager vitaminer og mineralerne i vandet på, har vi svært ved at kunne få en pille til at erstatte. Vand er super vigtigt.

Motion: Forebygger en hel del kroniske lidelser og holder vores kroppe stærke. Det er godt at få hjertet belastet to gange om ugen af en times varighed. Men lange gåture tæller altså bestemt også som motion. Motion hjælper os også med at holde en god sult- og mæthedsbalance.

Grøntsager:  Vitaminerne i grøntsagerne holder dig rask, fibrene holder din mave i god balance. Ikke mindst gør grøntsager dig mæt, samtidig med at de hjælper dig til at holde vægten.

Ro: De bedste og mest kreative tanker og ideer får lov til at spire, når vi er i ro og ikke har alt for meget om ørerne. Hele vores nervesystem har rigtig godt af at være i ro og det er i sådan en tilstand at du finder ud af, om du er på rette vej i livet. Netop fordi du får mærket dig selv bedre. Prioriter ro.    

Udgivet i Kost Etiket: , , , , , , ,

Det vidste du ikke om din stueplante. – Dr Bachs blomsterremedier

Når jeg er ved at bliv forkølet putter jeg altid et par dråber Sød æble i min te. Når jeg er skal møde en masse forskellige mennesker som jeg skal forholde mig til, tager jeg et par dråber valnød i mit vand. De dage hvor jeg er en smule stresset og tankerne slår knuder i mit hoved, drypper jeg et par dråber hestekastanje på tungen inden sengetid.  Læs med her og forstå mine særprægede vaner.

Dr. Bach (1886 – 1936) var en engelsk læge, der først og fremmest arbejde på et hospital i England, her begyndte han at undre sig over, at nogen patienter blev raske af den lægelige behandling imens andre patienter kom igen, fordi behandlingen ikke havde nogen langvarig effekt for dem. Dr. Bach så en sammenhæng mellem, at folks personlighed og indstilling til deres sygdom, havde stor betydning for deres helbredstilstand. Hans interesse for at finde årsagen til sygdommen voksede og han valgte derfor at læse immunologi. Herefter fulgte nogen hårde år, for dr. Bachs helbred var ikke særlig stærkt, alligevel gennemførte han og lærte af sin sygdom, at den grundlæggende baggrund for mentalt og fysisk sundhed, er at leve i overensstemmelse med sit indre kald.

Fra 1919-1922 arbejde dr. Bach blandt andet med mundvacciner som var baseret på tarmbakterier. Han opdagede at det havde god effekt på folk med kronisk lidelse. Bach behandlede fattige mennesker gratis i sin egen klinik og i hans fritid undersøgte han alt hvad han kunne finde omkring hømopati som han var meget fascineret af, fordi behandlingen var så blid (hømpoati er en mindre dossering af et stof, der trods den lille mængde stimulere kroppen).

Ved et middagsselskab i 1928 får dr. Bach en åbenbaring, da han som sædvanligt sad tilbageholdent og studere gæsterne, frem for at være en del af festen. Dr. Bach lukker efterfølgende sin egen klinik, sagde sit gode job op og rejser ud i verden og fandt de blomster og planter som han, inspireret af hømopatien, fremførte blomsterremedier af. Dråberne viser sig at have en virkning til at afbalancere vores følelsesmæssige tilstand. Tanken er ikke at dråberne decideret skal helbrede sygdomme men de skal hjælpe os til at slippe følelsesmæssige barriere for, at vi kan leve det liv som er i overensstemmelse med vores eget indre. Dr Bach mener som sagt at sygdom opstår når vi ikke lever det liv som nære os. I alt fandt han 38 forskellige remedier som hver sigter mod at afbalancere en bestemt følelse, vi kan altså kombinere de 38 remedier på kryds og tværs og derigennem skræddersy en behandlingsflaske som lige netop kan hjælpe os med det konkrete problemer vi står i.

På trods af at blomsterremedierne blev en succes, var Dr. Bach var et beskedent menneske og ønskede ikke at tage imod nogen former for priser eller økonomisk støtte for sit arbejde. Han ønskede ikke at blomsterremedierne skulle have for meget opmærksomhed. Han mente at vi skal bruge dem på en naturlig måde, på samme måde som man tager en bluse på hvis man fryser, skulle man bare tage et par dråber aspen, hvis man kan mærke en angst komme snigende i sindet.

Da de 38 remedier var fundet, vidste dr. Bach at der ikke var flere tilbage, han vidste at remedierne dækker over alle de følelser den menneskelige natur kan have. Kort efter slog hans skræntende helbred til, han sov stille ind november 1936, med en følelse af, at hans mission var fuldført. Han ønskede at hans hjem skulle være udgangspunktet for hans opdagelser, så i dag hans hjem i Mount Vernon lavet til bachcenter hvorfra remedierne bliver produceret.

Udgivet i Bach, Diverse Etiket: , , , ,

5 tips til at komme af med sukkertrangen.

I virkeligheden er jeg på ingen måde modstander af kage eller bland selv slik. Det er nydelseselementer, som jeg sætter stor pris på. Dog er der en lille alarmklokke som ringer hos mig, hvis jeg pludselig en dag opdager, at yndlingsbukserne næsten ikke kan lukkes eller hvis jeg tager mig selv i at blive ængstelig ved tanken om, at der ikke er nogen former for chokolade i mit hus. Problemet opstår i det øjeblik, at sukkeret er gået fra at være en nydelse til at blive til en afhængighed. Når vi opdager, at vi er afhængige af et eller andet, hvad enten det er kaffe, sukker, alkohol, søde sms’er eller Facebook, så er det som regel kroppens måde at fortælle os, at der er noget i vores indre, som vi har svært ved at sætte på plads, det skal have set nærmere på. For et spiseproblem handler sjældent om mad, så hvad er det vi prøver at dulme?

At opdage en afhængighed hos os selv er begyndelsen til et stykke detektivarbejde. Et godt spørgsmål man kan stille sig selv er, hvornår det er at man falder i sukkerskålen, kaffekanden eller hvad det nu kan være? Hvornår er det, jeg har brug for stimulanser? Jeg havde engang en klient, der drak ufatteligt meget kaffe på arbejdet. Det gav hende problemer med maven og derfor kom hun hos mig. Da vi fik gravet lidt i, hvorfor hun drak så meget kaffe på jobbet, opdagede hun, at hun havde det rigtig skidt med sin chef. Ubevidst var hun begyndt at tømme den ene kop kaffe efter den anden, for virkningen var, at hun ikke rigtigt kunne mærke sig selv, og så var det lettere at sidde til møde med chefen. Se, det var på mange måder lettere for hende at tjekke ud fra af sig selv, fremfor at konfrontere sin leder eller søge et nyt arbejde. Men på et tidspunkt giver det smæk. Så siger kroppen nemlig fra. Vi fortjener at tage os selv alvorligt. Det ved kroppen heldigvis godt, så det skal den nok minde os om, hvis noget står på for længe.

Nu er det sådan, at de store beslutninger, vi skal træffe i livet, sjældent bliver taget over natten. For mange af os kræver store beslutninger mange tanker og måske lidt mod. Så kan vi heldigvis arbejde den anden vej rundt og begynde med kroppen, indtil vi har opdaget, hvad det indre arbejde skal bestå af.

Mine råd for i dag er lavpraktiske gode råd til, hvordan vi kommer sukkertrangen til livs.

  • Spis 6 gange dagligt. Husk dine mellemmåltider – når vores blodsukker er stabilt føler vi ikke fysisk sukkertrang.
  • Giv den gas med fedt og protein. Det eneste som påvirker blodsukkeret er kulhydrater. Derfor vil det mindske sukkertrangen, hvis vi tilføjer mere fedt og protein til vores kost, så vi føler os mætte og derfor ikke har brug for så mange kulhydrater.
  • Konjakrod. I helsekostbutikkerne kan man købe konjakrod. Det er et helt naturligt produkt som er spæk fyldt med fibre, som giver os følelsen af mæthed og derved nedsætter vores trang til sukker.
  • Olie fra Udo’s choice. Denne olie har jeg ikke selv prøvet, men jeg har hørt en masse godt om den. Olien er fyldt med sunde fedtstoffer, som mætter og nedsætter trangen til sukker.
  • Detektivarbejde. Jeg ville altid blande en Bachflaske til mig selv. Dråberne hjælper mig til at blive skarpere på, hvor det er hunden ligger begravet, om jeg så må sige. De kan også hjælpe mig til at mærke efter, hvordan jeg får viklet mig ud af afhængigheden igen. Tankefeltterapi, coaching, et par gode mennesker og et par flasker vin kan absolut også gøre underværker. (Læs om Bach her)
Udgivet i Sundhed Etiket: , ,

Ro til at Gro

Har du nogen side tænkt over hvor klog din krop egentligt er? Da jeg læste anatomi, fysiologi og sygdomslære, havde jeg en forventning om, at det ville blive konkret og håndgribeligt. Ikke noget ”føle-føle”, bare kolde faks og så alligevel sad jeg gang på gang og måtte samle kæben op fra bordet, for kroppen er jo ren magi. Det er helt utroligt hvor meget kroppen sørger for imens vi bare ligger og sover eller slapper af på sofaen. Den knokler der ud af, den sørger for at hjertet banker, reparere sår og skader, æder uvelkommene bakterier, og danner hele tiden nye og friske celler. Utroligt ikke?

Kroppen har lettere ved at restituere når vi sover eller er helt i hvile. Det er blandt andet en af grundede til, at jeg er helt vild med zoneterapien. Når man modtager zoneterapi ligger man stille på en briks, og slapper helt af, nogen ligger faktisk så stille at de ender med at tage en lille lur, jeg tager det altid som et stort komplement når det sker, så ved jeg at folk for alvor får slappet af. Jeg har haft en del mennesker til kostvejledning, men jeg har endnu ikke mødt et menneske der havde et spiseproblem, der handlede om mad. Min erfaring er, at spiseproblemer altid handler om noget andet, for mad er meget mere end bare næring. Mange er enormt bevidste om, hvad sund kost er og hvad der er godt at spise, alligevel tager de på, måske fordi de for længst er stoppet med at lytte til kroppens signaler, når sulten går over i mæthed. Den balance er så hårfin og meget let at ødelægge, hvis man fx i en periode føler sig stresse eller bedst kan holde ud at være til, hvis man ikke mærker sig selv (fx i forbindelse med et job eller anden relation man ikke er glad for.)

Som regel ender de mennesker, der kommer til ernæringsterapi hos mig, med en tur på briksen til en gang zoneterapi. Det de fleste har tilfældes er, at de lære at føle sult og mæthed efter at være blevet trykket under fødderne et par gange. Det er egentligt ikke fordi at der sidder en mæthedszone under fødderne, og mange der ender på briksen kom ikke for zoneterapiens skyld og tror måske ikke en gang på det. Men det er sådan, at når man skal ligge der i over en halv time og man ikke rigtigt ved om det der zoneterapi virker, sker det at man begynder at slappe af og mærke efter sin krop for lige at prøve om man mon kan gætte hvor jeg trykker. Kombinationen af at mærke efter i kroppen og få slappet helt af, gør mange gode ting for os, fordi der opstår et samarbejde mellem vores krop og vores psyke.

Jeg har aldrig selv levet i den perfekte verden, men jeg prøver hver dag at blive bedre til at lytte til kroppens signaler. Jeg øver mig på at stole på det jeg mærker, for kroppen lyver aldrig. Kroppen fortæller os når vi skal gere ned, eller når den har brug for ro til at vende sig til forandringer. (Er jeg mon den eneste der altid bliver forkølet når der sker store skift i mit liv? Starter på en nyt job, flytter eller lignede?). Jeg tror på, at både kroppen og psyken skal have ro til at go. Det bliver kun være, hvis vi løber videre på en forstuvet fod, det samme gælder vores psyke. Sindet vil altid søge at ’gro sammen’ og vende tilbage til sig selv, hvis vi giver det ro.  Det er når vi er i ro med os selv, at vi mærker mæthed, og finder ud af hvad vi egentligt synes om den konflikt der skete på arbejdet i dag. Vores kreative tanker, drømme og mål får lov til at blomstre op til vores bevidsthed. Se bare på din krop, Det er når du giver dit sår ro, at det healer sig selv igen.

Den er nemlig så klog den krop.

Udgivet i Diverse Etiket: , ,
Top